Solceller

Hvad er solceller?

Solceller benyttes til at at producere elektricitet ud fra lyset stråling. Det er ikke solstrålerne men selve lyset som producerer strøm gennem solcellerne. Derfor vil man også opleve at solcelleanlægget producerer strøm selvom der er overskyet.  

Solceller er typisk opbygget af forædlet silicium, der også anvendes i elektronik. Det anvendes især til elektronik og er det materiale som også bliver brugt til at fremstille computerchips. Det er også det grundstof som bliver brugt i glas, så derfor ligner en enkelt solcelle en glasplade. Sætter man flere solceller sammen i et solcellepanel bliver anlægget mere robust og kan monteres på tage og facader som er meget brugt. Solpanelerne er bygget til at modstå hårdt vejr som storm, is, kulde, varme osv. De kræver ingen vedligeholdelse og regnen sørger for at skylle dem rene.

Solceller producerer jævnstrøm, som kan variere ud fra solcelleanlæggets størrelse og hvor skarpt lyset er. Det giver en robust, holdbar og billig måde at producere strøm på.

En solcelle er egentlig en strømproducerende diode som genererer en spænding på ca. 0,6-0,7 volt per celle og en strømtæthed på ca. 50mA/cm2, ved lys.

Den mere tekniske betegnelse for solceller er photovoltaiske (PV) celler, (photo = lys og voltaisk = elproducerende ).

 

Krystallinske solceller

Der findes 2 variationer af krystallinske solceller

  • Monokrystallinske
  • Polykrystallinske

Monokrystallinske solceller er skåret ud af en silicium krystal. Det er den dyreste solcelle men også den solcelle som har den bedste virkningsgrad.

Polykrystallinske solceller består af flere dele krystaller som er sammensmeltet til solcellefremstilling. De er ofte blålige i farven.

 

Tyndfilmssolceller

Dette er den billigst producerede solcelle, men er knap så effektiv i forhold til de andre solceller. Den produceres ved at dampe silicum på glas, og man holder derved produktionomkostningen lavere end de krystallinske solceller. Levetiden er også kortere i forhold til de andre solceller.

Nytteeffekten fra solceller varierer naturligvis af, hvor meget lys der rammer dem, men temperaturen har også en betydning. Høje temperaturer formindsker effektiviteten med ca. 0,5 % pr grad.

 

Nytteeffekten

Den mere tekniske betegnelse for solceller er photovoltaiske (PV) celler, (photo = lys og voltaisk = elproducerende ).

Solcellerne i solpanelerne er forbundet i serier, så udgangspændingen er den samlet sum af hele seriens el-produktion. Typisk indeholder et solcellepanel 60 solceller som generer 36-42V. Driftsspændingen afgives i V (volt) og strømstyrken i A ( Ampere ), som tilsammen giver nytteeffekten i Watt. Denne nytteeffekt kan svinge meget i forhold til vind og vejr, så derfor angives solcellepanelernes effekt i Wp ( Watt peak ) som er top-effekten under optimale forhold.

I Danmark er den optimale placering for solceller, at de vender mod syd og har en hældning på 30-45 grader, og samtidig må der naturligvis ikke falde skygger fra andre bygninger eller træer da det forringer effektiviteten.